Møgunge eller nye briller

Da drengene var mindre så jeg dem alt for ofte som møgunger. De kunne få mig helt derud hvor jeg altid bagefter fik dårlig samvittighed. Imens jeg var i møgunge-mode, kørte der en stemme i mit hoved der lød “så kan de også bare lære det, hold nu op hvor er de bare selv udenom det, så dum kan man da ikke have lov at være, jeg sagde det jo…” osv. Efter mit første foredrag med Fie Hørby kunne jeg se at der var en anden måde at se mine drenge på. Så jeg opfandt “MØGUNGEBRILLERNE”. Møgungebrillerne de sidder ofte inden i hovedet på os der er født før 1990. Vi er ofte opdraget med hvad der er rigtigt, hvad...
   

Sårbarhed er svært

Når børn bliver kede af det, vrede, skuffede, føler sorg, skam, er utilfredse eller føler sig utilstrækkelige, i det hele taget har følelser vi ikke forbinder med glæde, har vi en tendens til at tale dem væk fra dem. Vi har ikke lært de ubehagelige følelser at kende, og vi mangler erfaring for hvordan vi skal lære vores børn det. Hvorfor skal vi dog også lære vores børn det? vi som børn lærer at imødekomme de ubehagelige følelser ved at aflede dem, affeje dem som værende forkerte, ignorere dem, tale dem væk, spise en is eller hvad der nu skal til for at få dem til at ”stoppe” så fortsætter det ind i vores voksne liv. Vi lærer at de...
   

Utaknemmelighed eller egetansvar

Min store søns handlinger fik mig til at reagere på en måde jeg ikke var bevidst omkring. Han prikkede til noget i mig, der fik mig til at reagere uden omtanke. Når vores børn prikker til os, og vi ikke er bevidste om det, så kan vi reagerer på måder der skader vores relation – vores forhold. Når vi ikke er bevidste ser vi situationen fra vores eget perspektiv. I det her tilfælde – syntes jeg ærligt talt at min søn var super utaknemlig. Denne utaknemlige opførelse kan få os til bebrejdelser, belæringer, trusler, skyld, skam og rigtig/forkert holdning. – og kun fra vores eget perspektiv. I det her tilfælde var det sætninger som “Hvorfor kan du ikke bare være...
   

STRENG vs EFTERGIVENDE

  Jeg hører ofte fra mine klienter at de syntes at den ene part er for streng og den anden er for mild. Den ene for kort luntet den anden for vag. Den ene for konsekvent den anden er for eftergivende. Før i tiden var der en opfattelse af at forældrene skulle stå stærkt imod børnene som var ude på at ”tage magten”. I dag ved vi at børn ikke er interesseret i magten og at de ikke har noget har bruge den til. Så forældre behøver ikke at være enige. Det er hensigtsmæssigt for mennesker er ikke altid enige om ting. Hvorfor skulle det også være anderledes, når man er mor og far. Det vigtige er at være uenige...
   

Trøst først

”Hvad laver du? ” Råbte moren efter barnet der kom løbende og faldt over sin egne ben. ”Iiih, hvorfor kan du ikke gå ordentligt? ”Fortsatte hun.. Derefter gav hun ham et hurtigt kram og så fik han lige en ”så må du lære at gå ordentligt” til at afslutte på. ”undskyld” svarede barnet.. Vi ville aldrig råbe sådan eller blive vrede på andre der falder og slår sig.. Hør selv: ”Hvad laver du? Hvorfor kan du ikke gå ordentligt? ” sagde damen til sin kollega der snublede.. Det ville bare aldrig ske! Der kan være mange årsager til at vi møder vores børn med vrede når de slår sig. Det kan være skyld, over ikke at passe godt nok på...