Langsomt er hurtigt

Da lille Caia ikke ville have vasket hår, gav vi det en pause. Men til sidst var hovedbunden helt sort.

Vi prøvede alt muligt i projekt hårvask – men nej!

Projekt hårvask blev vigtigere end relationen, og formålet blev vigtigere end måden. Hun fik vasket hår, med det resultat at hun slet ikke ville i bad..

Jeg undskyldte – tog ansvar – og hun kom i bad igen, men hårvasken den kunne jeg glemme.

Oplevelsen i badet med hårvasken blev forbundet med den uafstemthed hun oplevede. Handlingen “hårvask i badet” blev nærmest et lille traume i vores relation.

Drengene og jeg flyttede handlingen “hårvask” til køkkenet og vi hyggede os. Jeg tænkte “bare hun får vasket hår inden hendes fødselsdag så går det nok”.

Hun blev ikke spurgt, men hun holdt øje med os. Allerede 2. Gang spurgte hun om hun måtte prøve.

❤️glem projektet❤️ – husk at relationen er den vigtigste. Og tit er langsomt hurtigst!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *