NYE BRILLER – eller møgunger!

Da drengene var mindre så jeg dem alt for ofte som møgunger.

De kunne få mig helt derud hvor jeg altid bagefter fik dårlig samvittighed. Imens jeg var i møgunge-mode, kørte der en stemme i mit hoved der lød “så kan de også bare lære det, hold nu op hvor er de bare selv udenom det, så dum kan man da ikke have lov at være, jeg sagde det jo…” osv.

Efter mit første foredrag med Fie Hørby kunne jeg se at der var en anden måde at se mine drenge på. Så jeg opfandt “MØGUNGEBRILLERNE”.

Møgungebrillerne de sidder ofte inden i hovedet på os der er født før 1990. Vi er ofte opdraget med hvad der er rigtigt, hvad “man” gør, og fokus på fællesskabet. I dag er samvær præget af nysgerrighed, interesse for børns egen ansvarlighed og integritet, begyndt at finde sin plads, og med de briller på er der ikke nogle møgunger.

Igennem videnskab og empiri vides der mere om børn i dag, og med den viden er der ikke længere belæg for at børn kan eller vil være møgunger.

Møgungebrillerne er på når vi ikke kan se hvad det er vores børn fortæller os med deres adfærd (destruktiv, irriterende, modvillig, provokerende, aggressiv eller trodsig) på en måde der kan styrke relationen, og kan hjælpe  situationen, så deres adfærd helt naturligt ændre sig.

Det er de voksnes ansvar! – For børn gør det bedste de kan!

Hvis ikke du har anskaffet dig de “nye briller” så har jeg et tilbud

Bliv bedre til at se børns adfærd og handlinger, med nysgerrighed, varme og interesse der styrke jeres relation og deres adfærd.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *