Trusler eller oplysninger om konsekvenser!

Når vores børn gør noget andet end det vi har forestillet os, opstår der en uenighed hvor barnet vil noget andet end forældrene. Uenigheder opstår rigtig mange gange i løbet af en dag og i rigtig mange familier, nogle dage mere end andre og nogle familier mere andre. Men de er der. – og de skal være der.

Når barnet de første par år har ”været enig” med forældrene skal barnet derefter til at lære at være uenig. Populært kaldt Rasmus-Modsat eller trodsig. Men barnet er ikke trodsigt eller modsat, det er ved at lære hvordan man i jeres familie er uenige, så det opfinder situationer hvor I vil noget modsat.

Hvis man bruger trusler over for sine børn, kan man ofte høre dem ud af munden på barnet ”hvis ikke du giver mig den, så kommer du ikke med til min fødselsdag” eller ”hvis ikke du stopper så gider jeg ikke lege med dig”, vores børn er vores spejl og fortæller os om os selv.

En anden måde at benytte trusler på er at ”oplyse om konsekvenserne” – det var det jeg gjorde. Jeg så det faktisk som en service, lige at oplyse om den kommende konsekvens, også kaldet STRAF, der kom hvis ikke der blev gjort som jeg sagde. Hvorfor jeg skriver STRAF med stort er fordi, at så længe det er os der opfinder konsekvensen, så er det ikke en konsekvens – men en straf.

EN KONSEKVENS ER EN DIRKETE FØLGE AF EN HANDLING. Hvis man tisser i bukserne så bliver de våde. En konsekvens er ikke ”hvis ikke du spiser din mad så kan man ikke få slik” – det er en STRAF. (Der kommer mere om straf i et andet indlæg.)

At oplyse om konsekvenser, kan lyde:

• Hvis ikke du spiser din mad, så kan du ikke få slik.
• Hvis ikke du kommer nu, så går jeg!
• Hvis ikke du slukker, så bliver jeg vred.
• Hvis ikke du har taget sko på inden jeg har talt til ti så, er det slut med tv… en, to, tre…

I stedet for trusler så vær nysgerrig:

• Hvorfor vil du ikke spise din mad? Eller JEG vil gerne have du spiser lidt…
• Er du ikke klar til at gå endnu? Kan jeg hjælpe dig til at blive klar..?
• Er det et spændende spil… jeg kan godt forstå det er irriterende at du skal slukke, hvor længe skal du bruge til at blive færdig?
• Vil du ikke have sko på? Hvorfor vil du ikke have sko på? (Fordi du ikke vil med? Fordi du vil gå på strømpefødder?)

At oplyse om konsekvenser er en måde at få sin vilje som forældre. Om det er du bliver syg hvis ikke du tager jakke på eller du kommer ikke med en anden gang når du ikke kan opføre dig (som jeg vil have det) ordentligt.

En trodsig opførelse fra sine børn, kan være resultatet af at bruge sin voksen magt, for ofte og for hårdt. Børn giver hårdt mod hårdt – og voksen magt, det er hårdt.
Så det er ikke børnene der starter med at være trodsige – det er os!

De kopiere vores måde at være uenige på. Ved at bruge magt, kan de enten vælge
– at samarbejde og skade deres integritet, eller de kan
– vælge at sætte hårdt mod hårdt, og magtkampen er i gang.

Begge dele er lige skidt. Hvis de som større børn bruger deres magt over for andre for at få det som de vil, går det ud over deres venskaber – og hvis de ikke kan sige fra bliver det svært at være til som helt menneske.

Slut med trusler, slut med oplysning af konsekvenser, og ind med varmen, ligeværdigheden og nysgerrigheden.

For relationen er den vigtigste!

(Læsetid ca. 4 min)

Billedet: vi leger gemmeleg ❤️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *