Nedgøre og forkertgøre følelser.

Jeg hører det i det offentlige rum, i skoler, på legepladser, fra bedsteforældre og fra børns vigtige voksne.

At nedgøre består i at kritisere, håne, ydmyge og latterliggøre. Nedgørelse kan foregå i forskellige grader/intensitet, og oftere eller sjældent. Nedgørelse kan også foregå i ret almindelig dagligdags hændelse, set ud fra et ligeværdigt moderne børnesyn.
Det er situationen hvor barnet reagerer på én måde og vi kunne ønske os en anden, og vi (mere eller mindre ubevidst) prøver at stoppe det eller ændre det, men i processen får gjort børnene forkerte.Det er sætninger som:

• DET SKAL DU IKKE BLIVE VRED OVER
• MAN MÅ IKKE GRÆDE OVER AT TABE
• HVORFOR FLIPPER DU UD OVER DET, DET ER JO BARE..
• STOP DET PIVERI! OM LIDT SKAL VI JO HAVE EN IS
• LAD VÆRE MED AT LADE DIG IRRITERE AF DET
• EJ DET ER NOGET PJAT MED DIG, DU HAR JO FÅET
• NU TÆLLER JEG TIL TRE OG SÅ STOPPER DU MED…
• VI SKAL HJEM NU OG STOP DET BROK

-følelserne stopper ikke fordi man tæller til tre eller opløses fordi man omtaler dem som ”ikke noget”, eller nogen siger at man skal stoppe.

Barnet kan muligvis trænes i at stoppe med at vise følelserne på ydersiden, men de bobler stadig på indersiden. – og der er ikke meget sund mental læring eller moderne børnesyn over at gemme sine følelser væk.

Det er ret almindelige sætninger og det er uheldigt fordi vores respons fortæller barnet at det de oplever og fornemmer er forkert eller ikke er acceptabelt, deri ligger det nedgørende.

Hvis barnet ofte får af vide at det der opleves/føles ikke er acceptabelt af deres betydningsfulde voksne så vælger barnet at høre på dem (det er definitionsmagten der benyttes) og ikke på sig selv, det giver i længden knas i selvfølelsen, som er psykens immunforsvar.

(Se evt. det 3# indlæg hvor jeg fortæller om følgerne ved at skulle samarbejde formeget og forlænge. Det går også ud over barnets integritet.)

Man kan ikke bestemme hvor vred/skuffet/ked af det nogen andre må blive, vi er ikke ens og vi kan ikke vide hvordan det føles inde i den anden, ikke engang inde i vores egne børn.

Børns reaktioner er fortællinger om deres relationer, deres medfødte egenskaber, temperament og erfaringer.

SÅ HVAD GØR MAN SÅ, NÅR REAKTIONEN/ADFÆRDEN ER UHENSIGTSMÆSSIG…
I stedet for at stoppe adfærden/følelsen så kan vi ”møde dem” i følelsen, for vi kender alle deres følelser fra os selv (empati). Dette øger barnets indsigt i sig selv, og barnet får et sprog for hvad det føler, og med tiden kan barnet sige ”Jeg bliver vred når..” i stedet for bare at eksplodere.

Brug Nysgerrighed! Hav Nysgerrighed!

HVAD SKER DER I DIG?
Måske får deres reaktion vækket noget i os der giver os lyst til at ”lukke ”dem ned. Måske fordi vi selv er blevet lukket ned som børn. Det er en fordel hvis man kan udholde barnets (og sine egne) følelser, selvom det vækker en tiger i os.

Måske kan vi ikke forstå reaktionen eller årsagen, men det er underordnet (det er børnelogik), så længe vi kan genkende følelsen fra os selv. Så kan vi hjælpe med at sætte ord på de følelser vi genkender. Det lærer barnet at genkende følelsen i sig selv.

Børn sørger når de ikke får det de vil, eller skal noget de ikke vil. Så ofte er barnets reaktion ikke fordi de vil have deres vilje – det er fordi de har forstået det.

Hvis det er en uhensigtsmæssig reaktion, f.eks. i forhold til fællesskaber eller læring/udvikling, så må man se på hvorfor det virker for barnet at reagerer som det gør.

Ikke stoppe adfærden, men finde årsagen til den. – ligesom man ikke slukker brandalarmen men finder branden og slukker den. Der er en mening med galskaben.

Jeg kan hjælpe jer med at finde årsagen bag adfærden.

Læsetid 5 min 30 sek.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *