B Ø R N E S Y N!

Han er en dreng på 8 år. Han har det ikke nemt. Han græder nemt og højt. Han piver. Han støjer. Han kan ikke tåle at tabe eller noget der er det mindste uretfærdigt. Han er sårbar. Føler sig forfulgt. Lærerne siger at han skal tage sig sammen. Ikke opfører sig som som en lille dreng. Han er 8 år nu, og sådan opføre en 8-årige sig ikke. Forældrene har i samarbejde med skolen blevet enige om at gøre det samme. Han må lære at man ikke kan opføre sig sådan. Han ligger ned når han kan komme til det. Hans øjne ser ikke noget, han sutter på sine ærmer.

Jeg kender ham ikke men jeg har lyst til at holde ham, rokke ham, ae ham, trække vejret roligt med ham. Lade ham mærke at jeg ser ham. Lade ham mærke at jeg vil ham. Jeg vil bare være ved ham, vi behøver ikke ord. Bare kontakt og nærvær, så tillid kan spire.
.
Læren opfordre mig til at følge deres henvisninger. For det er begyndt at virke. Han flipper ikke så meget ud mere. Han græder ikke så meget mere. Han piver og støjer ikke så meget som han har gjort tidligere. Deres metoder virker…
.
Ja på ydersiden. Det traditionelle børnesyn virker. De bliver ikke længere forstyrret af hans følelser og store udbrud. Hans evige klagen og forstyrrelser i fællesskabet. Men jeg bliver forstyrret med mit irriterende moderne børnesyn, jeg kan mærke at han lider. Jeg ser ikke hans adfærd problematisk. Jeg ser ikke noget der skal stoppes. Jeg ser et råb om kontakt. Jeg høre hans kalden. Men ingen der kan, vil hjælpe ham og han er ved at give op.
.
Adfærd er et signal, et budskab, en kommunikations form. Stop adfærden og du stopper kommunikationen. Vær nysgerrig, vær varm og vær åben. Det vil jeg forevigt kæmpe for, jeg kan desværre ikke andet ❤️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *