FRUSTRERET, ikke sur!


.
Når konflikten opstår, og det gør den, for forskellige mennesker har forskellige behov på forskellige tidspunkter, så er det en fordel at kunne kende forskel på når børn er ulykkelige eller frustreret.
.
Når børn er ulykkelige så skal de trøstes, basta! Men når børn er frustrerede kan de, når de er små, reagere vredt eller “hysterisk”.
Når de bliver lidt større så lærer de at administrere deres følelser så barnet fremstår som en “surmule” (det hed det da jeg var barn) det blev set på som en måde at manipulere med den voksne, men det vi prøvede var at gennemgå følelsen af tab, følelsen af sorg. Det er en proces i at lære at gennemleve sorg og frustrationer.
.
Frustration er en del af en læreproces. Så at prøve at afkorte “surmule” perioden hjælper ikke barnet. I stedet kan vi hjælpe, ved at give barnet tid. Tid er her et rigtig godt middel til at komme igennem processen, og samtidig styrke relationen.
.
Både børn og voksne har brug for tid når de skal noget de ikke vil eller ikke må/kan noget man gerne vil.
.
Mange steder i samfundet i dag er der ikke plads og tid til at børn (-eller voksne) må og kan være frustrede, men familien kan stadig være et fristed hvor det er plads til frustrationer.
.
Hvis ikke vi får tid til at sige “ja” hvor vi helst ville sige nej, så kan vi kun sige “javel” og det koster på integritet, den personlige værdighed, og det er ikke godt for selvfølelsen som er psykens immun forsvar.
.
Børn vil rigtig gerne samarbejde med deres forældre, så når forældre tvinger deres børn til at høre efter og sige “javel” så ryger ligeværdigheden og børnene kan ikke mærke vores kærlighed længere.
.
Med dette perspektiv kan meningsløse og opslidende konflikter undgås.
.
Så ro på, når det store barn løber sin vej, eller det mindre barN råber at man skal gå.
Giv tid – barnet er (bare) frustreret og frustration tager tid.
.
God weekend 😊

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *