Kontakt med de større børn

Kontakt og samhørighed med de større børn.
.
Når vi har de helt små børn tæt på os, snuser til dem, rokker dem blidt, har øjenkontakt, pludre med dem og de falder i søvn i vores arme, er samhørigheden og kontakten ren og tydelig.
.
Med min største søn på 10 år er det ikke på denne måde vi skaber kontakt. Han har stadig, dog ikke så tit, brug for at mærke mig så han kan mærke sig selv, nærmest igennem mit nervesystem.
.
Med en travl hverdag og i hans tilfælde to mindre søskende er det ikke altid der er mulighed for ham at tanke op når han har behov. Men ind imellem så er det tydeligt at nu er det et behov der skal prioriteres. – og det var det i dag!
.
Kl. 20, vi skulle se julekalender, jeg skulle forberede ting til juleaften, tiden var knap, ønskerne var store, det kunne nemt ende svært for én eller to i flokken.
.
Min store dreng gik rundt med et tomt blik, han prøvede at fange mig i et roligt øjeblik, der ikke kom. Jeg registrere hans forsøg på øjenkontakt og så hvordan hans krop var “i vejen” for mig, og det jeg var i gang med. Jeg stoppede op, vaskede mine hænder, hev ham med mig

“Hvad har du brug for?” “DIG” svarede han, næsten lidt for hurtigt. ‘Ok.. jeg får puttet lillesøster og så kører vi en tur’. Jeg kan udsætte mine behov, han kunne ikke mere.
.
Vi kørte rundt i mere end to timer. Talte, kiggede, holdt i hånd, købte noget lækkert, grinede, var sammen i stilhed, hørte en god sang, talte, bare sammen.. ingen planer.. bare kontakt. Det sidste han sagde inden han sov var “da vi tog afsted var det svært – da vi kom hjem var det bedre, tak for turen mor” sådan finder min store søn og jeg kontakten.
.
Jeg ønsker jer alle masser af kontakt, nærvær, samhørighed og god mad

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *