-og så viser du mig ikke de “dårlige følelser”, aftale?

BØRN VIL INDGÅ EN HVER AFTALE!
.
‘Så bliver du ikke vred eller ked af det vel, aftaler vi det?’ Hørte jeg blive sagt i dag.. og det mener jeg ikke man kan aftale og slet ikke med et barn. Umiddelbart tror jeg at det betyder at ‘vi aftaler at hvis du bliver vred eller ked så aftaler vi at du skjuler det’, og det er jo skræmmende.
.
Hvis vi lærer børn at de skal skjule hvordan de har det over for dem der elsker dem, hvordan skal de så som voksne kunne vise hvordan de har det over for andre, evt. fremtidige partnere og senere deres egne børn.
.
Al den adfærdsregulering skal stoppes, og vi skal se på hvordan børn har det bag adfærden.
.
Al nyere viden viser at jo bedre vi bliver til at håndtere og kende vores reaktioner, håndtere de tanker der følger efter fornemmelser, og være bevidste om det der sker inden i os jo mindre ender vi i ensomhed, depression, angst, stress, misbrug med mere. Det skal stoppes nu..
.
‘Min skat, hvis du bliver ked af det eller vred så er jeg der. Dine følelser er dine og jeg skal hjælpe dig med at være med dem. Kom med dem, det er trygt her at øve sig’ det kunne jeg ønske mig at der blev sagt istedet for.
.
Hvis børn skal kæmpe for at føle det de føler, bliver det tit meget overdrevet og så kan det være svært at møde barnet varmt, ærligt og oprigtigt. Men barnet prøver at fortælle noget, og så skal vi tage imod den invitation.

Børn vil indgå hvilken som helst aftale – når bare mor/far bliver glad her og nu! Uanset om de kan holde det eller ej. Ja, jeg skal nok gå med hunden, okay så spiser jeg ikke slik hele ugen, jo jeg vil gerne gå i bad på onsdag..

Aftaler er for mennesker der er ligestillede. Hvor magtbalancen er jævn. Så pas på med aftaler og slet ikke dem der sender forventninger om at børn skal undertrykke og skjule deres følelser.

Og nej, børn bliver ikke skrøbelige af at vise og modnes i deres følelser, det bliver de af at lære at skjule dem, så når de endelig kommer frem er det umodent og ukontrolleret. Det er sårbart, skrøbeligt og så bliver det sværere at få sunde og stærke relationer.
.

#relationer #familier #børn #følelser #manskalhøremeget #familierådgivercamillaolsen #familierådgiver #ensomhed #angst #depression

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *