STOP.. NEJ.. TRØST

HUSKER DU AT TRØSTE EFTER “STOP, NEJ”

Alle med børn ved at det første år er ren halleluja i forhold til de konflikter der venter i løbet af det 2. år. Jytte Vikkelsøe betegner det med en begejstrings periode og en hæmmende periode. Den begejstrede periode er det første år, 90% af den kommunikation der er imellem forældre og barn er positive følelser, og adfærden består af ømhed, leg og omsorg.

Når barnet begynder at gå er forældre nød til at hæmme barnets udfoldelser. Barnet kan udsætte sig selv for fare og det er vigtigt at forældre kan stoppe barnet.
Jytte Vikkelsøe betegner den første periode fra 0-1 år som speederen – og nu kommer bremsen, år 1-2.

Når forældre vurderer en adfærd som farlig eller uhensigtsmæssig bliver barnet mod forventning pludselig stoppet i sine udfoldelser. Jytte Vikkelsøe skriver at det ca. er hvert 9. minut at barnet møder bremsen.
Den måde vi introducere bremsen og bruger den har konsekvenser for barnet hele livet.

Når barnet forventer at møde et imødekommende og smilende ansigt efter det har udforsket verden og i stedet møder et ansigt der ikke deler begejstringen, bliver barnet forskrækket og dette fremkalder en skam følelse i barnet. Barnet bliver skuffet og slår blikket ned. Det uventede og måske vrede ”nej” er efter Daniel Golmans ord ”Lidt ligesom et slag i hovedet”

Da morens og barnets hjerner afstemmer sig med hinanden bliver morens ansigtsudtryk til barnets egen oplevelse og egne følelser. Når moren signalerer ubehag eller misbilligelse føler barnet det som sine egne følelser og fyldes af skam. Når barnet fornemmer at moren kan se noget, barnet ikke selv er klar over, kigger det væk.

Barnet kigger væk for at afbryde følelsen af at give ubehag. Det afbryder øjenkontakten for ikke at blotte yderligere noget der kan opfattes væmmeligt af moren. Barnet vil derefter hurtigt række ud efter sin mor for at lindre smerten, og for at genoprette samhørigheden som barnet ikke kan leve uden.

Hvis vi vælger at ignorere barnet efter en irettesættelse og overlade barnet til følelsen af fortabthed, hjælpeløshed og magtesløshed, ender barnet med at tro at der ikke er hjælp at hente og at det ikke kan påvirke sine omgivelse.

Det bliver et ængsteligt barn, skriver Jytte Vikkelsøe i sin bog ”Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte”.
De fleste har oplevet følelsen af angst og det er svært at være med den. Selv i de allermindste doser, kan det være svært at udholde.

Der skal dog noget skam til at aktivere hjernens bremse, det hæmmende system. På den måde udvikles selvregulering og selvkontrol.

Det er ikke selve skamoplevelsen der skader barnet. På sigt er det mere forældrenes manglende hjælp til barnet med at komme sig over disse bremsninger og oplevelser med skam. Det vil sige manglende trøst efter “Fy, Nej og Stop Så”

Så længe skamoplevelsen er kortvarig og repareres hurtigt så er de med til at hjælpe barnet til selv at skabe et sundt selvværd og en indre tro på eget værd i relationer fremover.

Hvis forældre ikke er blevet mødt i skammen som barn kan det være svært at møde vores egne børn i den.
Tak til Jytte Vikkelsøe for bogen ”derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte”
………………………………………………………..
Oplever du at det er svært at trøste efter “nej” eller “stop” så bestil en tid. Jeg har dog ikke flere tider i April, også på grund af påsken men der er gode muligheder i Maj.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *