Nu går jeg!

Denne sætning har jeg brugt over for begge mine drenge. Ikke bare uden videre – men når uenigheden er nået et punkt hvor jeg ikke vil diskutere det længere.

Min datter er nået dertil nu, og jeg har et lidt andet syn på sætningen nu.

Der er ingen tvivl om at den virker. Barnet glemmer alt om uenigheden og følger med eller bryder ud i en gråd der kan trøstes.

Det vi lærer barnet er at – når man er uenig kan man miste. Miste tryghed, miste kærlighed og fællesskab, miste dem der holder en i live når man er et barn. Man kan blive forladt. Kort sagt – uenighed er mega farligt og det har en høj pris at holde på sit.

Som voksen når uenighed opstår ligger den tidlige læring i os. Dette kan give reaktioner der gemmer den frygt vi automatisk føler ved uenighed. Vi reagere med kamp, flygt eller frys, fordi vores hjerne stadig tror det er farligt – at vi stadig kan blive forladt.

Reaktionerne kan vise sig som vrede/raseri, talen udenom/lave støj/nedgøre/bebrejde eller tie stille og samarbejde på trods af at man er af en anden mening.

Der er en høj pris for at sige at “nu går jeg” midt i en uenighed. Og det er muligt at gøre det anerledes – men det er svært hvis ikke vi selv har lært det.

Men med et anerkendende livssyn, forståelse for barnets situation og en varm nysgerrighed, så kommer barnet, med relationen intakt og næsten på den samme tid, som man kan sige “kom nu ellers så går JEG” ❤️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *