Trøst først – snak bagefter

”Hvad laver du? ” Råbte moren efter barnet der kom løbende og faldt over sin egne ben.
”Iiih, hvorfor kan du ikke gå ordentligt? ”Fortsatte hun..
Derefter gav hun ham et hurtigt kram og så fik han lige en ”så må du lære at gå ordentligt” til at afslutte på. ”undskyld” svarede barnet..

Vi ville aldrig råbe sådan eller blive vrede på andre der falder og slår sig.. Hør selv: ”Hvad laver du? Hvorfor kan du ikke gå ordentligt? ” sagde damen til sin kollega der snublede..
Det ville bare aldrig ske!

Der kan være mange årsager til at vi møder vores børn med vrede når de slår sig. Det kan være skyld, over ikke at passe godt nok på sit barn. Men man er jo ikke skyldig i uheld.
Det kan være sårbarhed, hvis man har svært ved at være og vise sårbarhed. Når vores børn slår sig, så bliver vores sårbarhed tydelig, og hvis man tænker i skyld, kan det virke forløsende at skyde skylden på barnet. Så er den frustration ude.

Hvis vi kombinere det med den vrede/frustration vi er mødt med som børn. (ubevidst gentagelse) – og drysser det med ”jeg vidste bare det ville gå galt, hvorfor høre du aldrig efter” (skyld og bebrejdelse) – ja, så kan det være svært at gøre noget andet.

Men det er muligt! Hvis vi hellere vil møde vores børn med ro, omsorg, varme og trøst når de falder og slår sig eller befinder sig i situationer der kan ende galt, så må vi mærke efter hvad det er vi reagerer på – først ved bevidstheden kan vi ændre det ubevidste.

Min indstilling er: TRØST FØRST – SNAK BAGEFTER!

Har du reaktioner der er uhensigtsmæssige i forhold til din kontakt til dine børn. Så skriv til mig og så finder vi en tid til sammen at se på hvad det er der sker.

Fra ubevidst, med refleksion til bevidsthed

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *